Hvad er overbid og hvordan kan stort overbid behandles?
Overbid ses når overkæbens fortænder ligger - sammenlignet med et normalt bid - for langt fremme i forhold til underkæbens fortænder.
Stort overbid kan udover udtalt risiko for traumatisering af overkæbens fortænder give forøget risiko for belastning af tyggemuskler og kæbeled.
Læbefang, dvs. underlæben bliver fanget af overkæbens fortænder. Overbiddet vil blive forværret med tiden hvis det ikke bliver behandlet.
Dybt bid og ganepåbidning
Som følge af manglende kontakt mellem fortænderne, vokser underkæbens fortænder ”opad” indtil de kommer i kontakt med ganen (læs mere om behandling af dybt bid).
Denne type bid fejl kan opstå som følge af én eller flere faktorer:
Afvigelse i kæbernes indbyrdes relation
- underkæben ligger for langt tilbage
- overkæben ligger for langt fremme
- kombination af de 2 ovennævnte
Afvigelse fortændernes relation. Det ses f.eks. hos personer der har haft paradentose eller børn der sutter på fingre.
Kombination af 1) og 2)
Behandling af overbid
Behandlingen er afhængig af oprindelsen for overbiddet og kan opdeles i de nedenunder nævnte:
Aktivator behandling, hvor underkæben ”bliver tvunget frem” vha. en bøjle. Det kan kun bruges hos børn og unge der stadig er i vækst. Behandlingen kan koste mellem 13.000-18.000 kr.
Fast apparaturer evt. i kombination med tandudtrækning eller i sjældne tilfælde nakketræk. Denne type behandling kan benyttes både til børn og til voksne og vil koste 27.000-36.000 kr.
Kombination af tandretning og operation kan være nødvendig hos voksne med stort overbid. I så fald vil behandlingen foregå på hospitalet og være gratis.
Fik du ikke svar på dine spørgsmål? Er du i tvivl om tandregulering er det rette for dig til et forbedret bid og en bedre tyggefunktion med fokus på kosmetisk helhed - så få tid til en konsultation.
Konsultation i København
Ved første konsultation gennemgår vi dit bid og er der grundlag for behandling, udarbejdes der en behandlingsplan og en pris for behandlingen.
Efter rådgivning vælger du selv om du vil gå videre.
Ring på tlf. 70206056 og hør mere om mulighederne!
Flere spørgsmål?
Tid til en rådgivende konsultation?
Udfyld kontaktformular nu eller ring alle hverdage på tlf. 70206056.